I dag står den på en lille hurtig nyheds opdatering.

Canon 1D Mark IV – Firmware opdatering

Canon EOS 1D Mark IV

Canon er stadig i fuld gang med at levere de første eksemplarer af deres 1D Mark IV. Det er dog allerede tid til den første opdatering til softwaren i kameraet. Canon er klar med en opdatering så firmware versionen nu hedder: 1.0.6

Opdateringens formål er at gøre auto fokussen endnu bedre. Mere præcist skulle opdatering hjælpe på kameraets evne til at fastholde fokus på motiver i bevægelse. Det er primært motiver som bevæger sig langsomt opdateringen er rettet mod.

Download Canon EOS 1D Mark IV – Firmware 1.0.6

Canon’s EF objektiv produktion når 50 millioner

Canon EF objektiver

Canon EF objektiver

Canon startede i 1987 produktionen af EF objektiver og nu 23 år senere har de produceret i alt 50 millioner EF objektiver.

Objektiv nummer 50 million blev et Canon EF 100L F2.8 IS macro.

Især de sidste små to år er det gået rigtig stærkt for Canon siden april 2008 har produceret 10 millioner EF objektiver.

Tilbage i 1987 blev de første EF objektiver lanceret sammen med det første EOS camera, Canon EOS 650.

Siden har Canon introduceret flere nye teknologier som f.eks. IS og DO. I nyere tid har Canon introduceret SWC som er en ny coating på glas elementerne.

Nyeste skud på stammen af objektiver er Canon EF 70-200L F2.8 IS II som er en opdatering af en rigtig arbejdshest.

Vi befinder os dog i februar så mit gæt er at vi snart vil se et eller flere objektiver fra Canon.

Canon EOS 5D Mark II – Firmware udsat ?

Rigtig mange brugere af Canon EOS 5D Mark II har siden annoncering spændt ventet på den nye firmware, som skal forbedre video delen af kameraet.

Oprindeligt var ud meldingen at opdateringen ville blive frigivet inden det nye år. Det er dog endnu ikke sket og nu ser det heller ikke ud til at vi ser den i februar. Faktisk tyder meget på at vi skal vente helt til april.

Rygterne vil også vide at Canon har trukket i land og at den omtalte 720p mode ikke kommer med i opdateringen alligevel.

Lad os håbe at det kun er tomme rygter og at Canon skynder sig at få færdig gjort firmware opdatering og inkluderer alle funktioner i den.