Fujifilm vil selvfølgelig ikke stå tilbage for de andre store kamera producenter og kommer også med en lille ny i form af X-T5.

Jeg er slet ikke i tvivl om at rigtig mange fotografer har gået og håbet på lige netop denne model efter Fuji tidligere annoncerede X-H2 og X-H2s.

Hvis man kunne lide X-H2 specifikationerne så er der gode nyheder.

Fuji X-T5

Den nye Fuji X-T5 kommer nemlig til at være en slags lillebror til X-H2 og har rigtig mange af de samme specifikationer.

Den er bygget op om den samme bagbelyste sensor på 40,2MP som også er at finde i X-H2. Der er også understøttelse for multi-shot som kan give billeder helt op til 160MP. God funktion selvom den kun er velegnet til nogen motiv typer.

Fuji X-T5 i det fri

Fuji råber som både Canon & Sony også op omkring AI og deep learning, som meget tyder på bliver de nye buzz ord inden for kamera verdenen.

Som ved de andre er det i autofokus at Fuji udnytter AI til at give bedre tracking og motiv genkendelse, som igen gerne skulle sikre en god autofokus.

Heldigvis byder de også på super video funktioer i op til 6K 30P og det er muligt at optage i 4.2.2. 10bit internt. Der er også mulighed for både proress og blackmagic raw i 12bit til ekstern rekorder.

Fuji X-T5 - Med skærm foldet ud

Fuji X-T5 – Søger, ergonomi og stabilisering

Der er kommet en ny søger på X-T5 med en opløsning på 3,69MP og hele 0.8x forstørrelse. Hvilket helt klart vil være en lægger opdatering.

Kameraet er robust, vejrforseglet og lukkeren er ratet til at klare 500.000 eksponeringer.

Selvom huset ikke er blevet meget større end den originale X-T1 så er lover Fuji et forbedret greb og større knapper så kameraet er let at bruge under alle forhold.

Fuji X-T5 Silver - Sølv oppe fra - Top view

Billede stabilisering byder Fuji X-T5 selvfølgelig også på. Her lover de op til 7 stop hvilket selvfølgelig er super lækkert. Det kan dog undre lidt at de ikke er endnu højere oppe. Både Sony & Canon har annonceret 8 stop og det er på den større fullframe sensor.

Fuji X-T5 – Specifikationer

  • Bagbelyst 40,2 megapixel APS-C X-Trans CMOS 5 HR-sensor uden optisk lav-pas-filter
  • X-Processor 5 med dobbelt så høj beregningshastighed sammenlignet med tidligere generation
  • Fem-akset billedstabilisering (IBIS) med op til syv stops kompensation
  • Motiv-genkendelse med deep learning AI-teknik der finder og tracker dine motiver
  • 160MP Pixel Shift Multi-Shot-funktion
  • Hurtigere og mere præcis autofokus, motiv track AF med fem specialtilpassede programmer plus en personligt custom mulighed
  • Seriebilleder med 20 billeder/s med elektronisk lukker og 15 billeder/s med mekanisk lukker
  • Videooptagelse i 6K 30P og4K 60P 4: 2: 2 10bit internt til memorykort
  • Full-HD-slowmotion video op til 240p
  • Interne videoformater: H.264 og H.265 / HEVC
  • Videokomprimering: ALL-intra og Long GOP
  • ETERNA og ETERNA Bleach Bypass – filmsimulering i cinematisk stil
  • HDMI-udgang med mulighed for at sende ProRes Raw og Blackmagic Raw ud via HDMI
  • F-Log2 farve grading profiler for maksimale dynamiske omfang op til 13 stop
  • Hybrid Log Gamma (HLG) videooptagelse
  • Mikrofonindgang (3.5 mm) og høretelefonudgang via USB-C (USB-C-adapter medfølger)
  • Vinklingsbar 3 tommer LCD-touchskærm med 1 840 000-punkters opløsning
  • Elektronisk søger med 3 690 000-punkters opløsning, 0,8x forstørrelsesgrad og høj opdateringsfrekvens
  • Dobbelt memorykortlæser til SD/SDHC/SDXC der understøtter UHS-II (Ultra High Speed Class 2)
  • Fujifilms anerkendte filmsimuleringsindstillinger virker både ved fotografering og til videooptagelser
  • Wi-Fi med Bluetooth konnektor til trådløs billedoverføring til smartphones/tablets. Kameraet kan fjernbetjenes med appen FUJIFILM Camera Remote

Fuji X-T5 – Pris, levering og farver

X-T5 kommer som vi kender det i to farver nemlig sort og sølv.

Levering er sat til slut november 2022 og det bliver spændende om Fuji kan følge med til at levere eller om der er behov for ventelister.

Vejledende priser

X-T5 kamerahus 16.499,-
X-T5 Kit med XT18-55 18.999,-
X-T5 kit med XT16-80 19.999,-

Fuji X-T5 hjemmeside

Fuji XF 30 mm F2.8 R LM WR Macro

Udover det nye kamera byder Fuji også på et nyt lille macro objektiv på 30 mm hvilket svarer til 46mm på fullframe.

Med en nærgrænse på kun 1,2 cm kan du komme VIRKELIG tæt på. Til trods for en lille fysiskstørrelse så er der blevet plads til en LM (linær fokus motor) hvilket sikre hurtig og nærmest lydløs fokusering.

Fuji XF 30 mm F2.8 Macro står til en vejledende udsalgspris på 5.799,-

  • Fuji XF 30 mm F2.8 R LM WR
  • Fuji XF 30 mm F2.8 R LM WR - Weather sealed
  • Fuji XF 30 mm F2.8 R LM WR - Top view