1 april 1996 annoncerede Canon deres 135 mm L F2 og trods datoen var det langt fra en aprilsnar.

Nu står vi så her hele 26 år senere og Canon er klar med en afløser i form af Canon RF 135mm F1.8L IS USM. Så nu er en af de fedeste optikker igennem lang tid klar til den spejlløse verden.

Canon RF 135 mm F1.8L specifikationer

  •  Hurtig, cirkulær f/1.8-blænde med 9 lameller
  •  Brændvidde på 135mm
  •  5,5 stops stabilisering (8 stop med IBIS)
  •  Avanceret optisk design med tre UD-elementer, ASC og Super Spectra Coating
  •  Nano USM-drev til hurtig og støjsvag AF

Hands-on med Canon RF 135 mm F1.8L

Jeg havde i sidste ugen fornøjelsen af at lege lidt med Canon’s nye bæst af en optik. Den sad monteret på deres nye Canon EOS R6 Mark II.

Selvom jeg kun havde det i hånden kort og ikke kunne tage testbilleder med hjem, så er det vist en af de objektiver der kommer til at brænde et grimt hul i pengepungen.

Det virkede super lækkert og det er nok en af de objektiver jeg er nødt til at have i tasken (hint hint Canon).

Canon har valgt at lave optikken som en F1.8 hvilket jeg syntes er super fedt. Det er rigeligt lysstærkt og spare rigtig meget vægt og størrelse i forhold til F1.2 objektiver, som vi ellers ser i L serien.

Selvom selve objektivet ikke er specielt tungt så er der desværre en tung ting ved Canon 135 mm L F1.8 – nemlig prisen.

Vejledende udsalgspris ligger på 22.099,- hvilket må siges at være en pæn sum penge, og faktisk næsten det samme som R6 Mark II.

Canon RF 135mm L F1.8 – sample galleri

Eksempel billeder frigivet af Canon i forbindelse med lancering.

Canon Speedlite EL-5

Canon fortalte også om deres kommende speedlite EL-5 som bliver en lillebror til EL-1 og heldigvis også trækker prisen ned.

Faktisk er vejledende udsalgspris kun 4.499,- mod de næste 10.000,- som El-1 koster.

Canon havde ikke EL-5 med til presse eventet og den er også først sat til at komme i Q1 2023.

Det tyder dog på at det bliver en meget kompetent lillebror, som vil ramme et godt sted i Canon’s flashsystem.

Specifikationer på Canon Speedlite EL-5

  •  Ledetal på 60, med integreret modellerings lys
  •  Hurtige genopladningstider på 0,1-1,2 sekunder iv
  •  Genopladelig litium-ion-batteripakke LP-EL
  •  Canons første Speedlite med en multifunktions fod
  •  Trådløs radiokontrol for op til 15 ekstra Speedlite-enheder