Så sker der noget igen. Der har været lidt stille på bloggen i et par dage. Det skyldes jeg har holdt lidt ferie… ja det skal man også have nogen gange.

Jeg var et smut på Sardinien en super dejlig italiensk ø midt i middelhavet. Super dejligt vejr og en meget bedre temperatur end herhjemme 🙂

Nå til topic… du har sikkert hørt om et polariserings filter eller bare pol filter.

Pol filter

Pol filter

Læs mere og se hvorfor du skal have et pol filter i din kamera taske….

Hvad et pol filter egentlig gør er lidt teknisk og egentlig ligegyldigt bare du ved hvad resultatet er. Du skal jo ikke skrive en phd om det men bare have nogle gode billeder.

Den korte forklaring er at det fjerner visse refleksioner og dermed øger kontrast og farvemætning i dine billeder.

På min netop overståede ferie skød jeg lige et eksempel for at vise hvor meget sådan et filter kan betyde.

De to efterfølgende billeder er taget med den samme eksponering. De kommer lige fra Lightroom og der er ikke forskel i behandlingen af billederne.

Eneste forskel er at jeg på billede to har benyttet mig af et pol filter.

Uden pol filter

Uden pol filter

Med pol filter

Med pol filter

Eksemplet her viser rigtig godt hvorfor et pol filter helt klart er værd at have i tasken.

Sådan bruges et pol filter – ja for det er ikke bare at smide det på fronten af objektivet. Hvis du har et uv filter på dit objektiv så er det klart en fordel at fjerne dette først så du ikke har to filtre på. De to filtre kan give refleksioner som resulterer i lensflare.

Når pol filteret er monteret kan den yderste del drejes. Det er nemt at finde ud af hvor filteret skal være, kig igennem søgeren og drej filteret og du vil hurtigt se effekten.

Ved de to ovenstående billeder er filteret monteret på dem begge. Det er dog kun det sidste hvor jeg har drejet filteret så det har effekt.

Hvor kommer lyset fra? – ja det er ikke helt lige meget når du bruger et pol filter. Hvis du fotografere lige imod solen eller med solen i ryggen for du ikke ret meget effekt af filteret.

Det mest optimale er at have solen i en vinkel på 90 grader til motivet. Så sørg for at have solen til højre eller venstre for dig for at få den mest optimale effekt.

Spørgsmål til pol filer? – jamen så smider du bare en kommentar nedenfor så skal jeg gøre hvad jeg kan for at svare 🙂