Som fotograf så laver jeg mest billeder af mennesker. Portræt, model, mode og koncert billeder har alle mennesker i centrum.

Jeg kan dog godt lide at udfordre mig selv og lave noget helt andet engang imellem. I dag skal vi kigge lidt på et par arkitektur billeder jeg lavede en aften i Herning.

Billede af DGI huset i Herning

Billede af DGI huset i Herning

 

Første stop DGI Huset i centrum

Det første billede er af det nye DGI hus i Herning. Målet var at vise både den nederste del af bygningen og det høje tårn som indeholder hotel og lejligheder.

Vejret var godt på den pågældende dag. Havde det stået ned i stænger var jeg nok blevet hjemme i sofaen. Bygninger i den her størrelse er ikke noget man lige belyser med en speedlite, her er er vi afhængige af det naturlige lys.

Jeg brugte det lille vandløb i forgrunden både til at skabe interesse i forgrunden og til at lede øjne ind i billedet imod bygningen.

Billede af Mediehuset Herning Folkeblad

Billede af Mediehuset Herning Folkeblad

Lige ved siden af DGI huset ligger Mediehuset Herning Folkeblad. Bygningen er hjemsted for den lokale avis i Herning. Det er her både fotografer og journalister holder til.

Jeg har skudt direkte imod hjørnet af bygningen. Jeg syntes det var lidt sjovt den måde det direkte sollys kun ramte den øverste del af bygningen. Billedet har i redigering fået en lille smule toning. Det kan ses i de mørke og blå områder, som har et hint af lilla i sig. Toningen er dog meget svag og bygningens naturlige farver skinner tydeligt igennem.

Næste stop Fuglesangsø

Lejligheder ved Fuglsangsø - Herning

Lejligheder ved Fuglsangsø - Herning

Efter at have fotograferet DGI huset og Mediehuset pakkede jeg bilen og kørte videre. Næste stop blev ved Fuglesangsø som ligger i udkanten af Herning. Søen er kunstigt anlagt og ved søen ligger en stribe lejligheder i moderne stil.

Bygningen her var ikke den jeg havde i tankerne da jeg kørte ud til søen. Da jeg kom frem var der dog ingen tvivl om at det var her billedet var.

Den flotte himmel bag bygningen og lyset der reflekterer i vinduerne var med til at gøre billedet mere spændende.

Det går stærkt

Lyset på billedet er også et eksempel på at det arkitektur fotografi også kan gå hurtigt. Det var sidst på dagen og lyset ændrede sig rigtig hurtigt.

Jeg parkerede bilen og lavede billedet herover. 5-7 minutter senere pakkede jeg bilen igen, lyset var væk. Både refleksionerne og den flotte himmel forsvandt på få minutter.

Kører hjem – NEJ

Efter at have pakket bilen ved Fuglesangsø var jeg egentlig lidt på vej hjem af. Jeg tænkte at nu var lyset væk og mit sidste stop kunne jeg bare droppe.

Jeg var begyndt at kører hjem og tænke på at jeg kunne nå en time på sofaen inden sengetid. Alligevel ombestemte jeg mig og kørte ud til det sidste sted jeg havde tænkt på inden jeg kørte hjemmefra.

Det fortrød jeg helt sikkert ikke. Jeg tror generelt det er en god regel lige at blive 5 minutter længere når man laver billeder. Når alle andre pakker udstyret sammen så vent lidt. Det er ofte når du mindst venter det at det gode billede opstår.

Har alle de andre pakket sammen når det sker er du bare endnu mere heldig. Så er du nemlig den eneste med det unikke billede.

Jyskebank Boxen

Billede af Jyskebank Boxen ved Messecenter Herning

Billede af Jyskebank Boxen ved Messecenter Herning

For en del tid siden åbnede en stor moderne multihal ved Messecenter Herning. Jeg har som fotograf flere gange tænkt på at den skulle jeg have lavet et billede af.

Bygningen er lidt speciel og derfor også spændende at fotografere.

Hvad du ser er ikke hvad du for i kassen og heldigvis for det. Himlen her virker lys og flot blå med et glød af solnedgang.

Da jeg stod ud af bilen på stedet var der meget mørkt. Den flotte himmel er trukket frem ved at bruge en meget lang lukketid. Lukketiden på billedet her er flere sekunder hvilket giver den flotte himmel.

Prøv dig selv af som fotograf

Jeg havde en super god aften og fik et par i mine øjne helt ok billeder i kassen.

Mit klarer råd til dig er at du skal udfordre dig selv som fotograf. Det er når vi prøver noget nyt og svært vi lærer noget og udvikler os.

Hvornår har du sidst udfordret og prøvet dig selv af??