Flere har spurgt til hvordan jeg har lavet serien Dansens bevægelse.

Billede serien er lavet med en kombination af flash/model lys og dagslys.

To flash, et stativ og rear curtain sync er noget af det du skal bruge for at lave billeder af denne slags.

Læs om hvordan billederne er lavet og se diagram over opstillingen.

Dans med bevægelse

Dans med bevægelse

Billederne i serien er taget med 2 stk Elinchrom RX600 flash. Lamperne er opstillet som vist på nedenstående diagram.

Flash setup - diagram - dans - action

Flash setup – diagram – dans – action

Billederne i serien her er lavet med en kombination af flash og kontinuerligt lys.

Lyset fra store vinduer til højre for kameraet. Model lyset i de to flash hoveder som står til fuld styrke, giver bevægelsen i billedet.

En lang lukketid giver danseren mulighed for at bevæge sig og det kontinuerlige lys tid til at spille en rolle i eksponeringen. Danserens konstante bevægelse sikre at kun streger og konturer vises.

Som det sidste i eksponeringen går flashen af og fryser danseren som står klart og skarpt frem.

Dans med bevægelse

Dans med bevægelse

Rear curtain sync er kodeordet her. Funktionen som findes på stort set alle kameraer gør at flashen går af til sidst i eksponeringen.

Det sikre at danserens bevægelser er bag hende og ikke foran. Bruger man ikke rear curtain sync til billeder af denne type vil det se ud som om personen bevæger sig baglæns.

Forskellen på almindelig og rear curtain sync ses tydeligt at billedet her.

Rear Curtain Sync demonstration

Rear Curtain Sync demonstration

Det giver næsten sig selv at kameraet skal være på stativ for at opnå billeder af denne type. Lukketiden på billederne i serien er imellem 1 og 3½ sekund. Havde kameraet ikke været på stativ ville både gulv og baggrund have været uskarpt.

ISO er sat til 100 for at opnå den lange lukketid selvom naturligt lys var tilstede og blænden afhænger selvfølgelig af lukketiden.

Stadig i tvivl så smid en kommentar og jeg skal forsøge at uddybe.

Kunne du bruge denne guide så husk at del den med andre som også kunne få glæde af den.