Chase Jarvis har nok været den førende fotograf inden for sociale medier. Han har forstået at bruge twitter, facebook, youtube, podcasts osv. til at skabe sig et rigtig stærkt navn.

Navnet har han selvfølgelig ikke kun i kraft af sine evner inden for sociale medier, men i høj grad også for hans store evner inden for fotografi.

Kender du ikke Chase Jarvis så er her en lille bio. video

Se tonsvis af videoer med tips & tricks og behind the scenes….

Igennem tiderne har Chase lavet en del forskellige videoer som viser hvad han laver og hvordan tingene er gjort. Han deler åbent med folk og gemmer ikke hans teknikker og triks væk.

Jeg har lige selv holdt en lille Chase Jarvis maraton og set en stribe klip igennem og der er virkelig mange gode ting at hente.

Alt i alt er der 1 time og 16 sekunders video så….

..læn dig tilbage åben en sodavand/øl eller tag en kop kaffe og bliv lidt klogere 🙂

Desværre er det ved at være længe siden at Chase har lavet nogle af disse behind the scenes videoer til det hungrende folk.

Jeg vil prøve og tage fat i manden og fortælle ham at der er mange som savner dem, altid spændende at se hvad kreative folk laver.