I en ikke så fjern fortid var jeg på en lille fototur hos Fotomalia drengene. Hvis du lige har kigget videoen ved du allerede at dagens første projekt var at lave en filmplakat.

Denne lys tutorial vil gennemgå opstillingen til den plakat mit hold lavede.

Fotomalia drengene var forberedt til dagen og havde printet en hel stribe film plakater ud som vi kunne prøve og genskabe. Der var dog også tid til at smutte en tur på nettet og selv finde en.

Mit hold forsvandt hurtigt ind til computeren for vi kunne da selvfølgelig finde noget der var bedre end hvad Fotomalia kunne. Det tog lidt søgen og snakken inden vi kom frem til den valgte plakat.

Ironman 2 plakat - remake

Ironman 2 plakat - remake

Læs videre og se billeder, diagrammer og behind the scenes…

Plakaten vi valgte er fra filmen Ironman 2 og der var ingen tvivl om at det var lidt af en mundfuld, men der er jo ingen grund til at vælge den nemme løsning….

Her er plakaten som vi valgte at arbejde ud fra.

Plakaten fra Ironman 2 som vi arbejede med

Plakaten fra Ironman 2 som vi arbejdede med

Udfordringer var der nok af når plakaten her skulle genskabes. Der er ingen tvivl om lys opstillingen ikke er den nemmeste. Der er dog heller ingen tvivl om at kostumet var den helt store udfordring.

Kostumet

Vi var 3 mand i gruppen og der var ikke lige nogen af os, som havde udklædnings kassen med. Vi måtte altså til at være kreative…

Dragten blev lavet med ting vi fandt i den hemmelige Fotomalia grotte. Ringene om armene, blev lavet ud af et plastik rør der blev savet i stykker. Derefter blev ringene pakket ind i sølvpapir.

Plastikrøret er skåret til arm ringe

Plastikrøret er skåret til arm ringe

Dragten blev så samlet med sølvpapir, slanger, plastikrør, en lampe, sort stof fra en Batman dragt, 2 kamera stropper og selvfølgelig en masse gaffa tape og strips.

Der pakkes ind i sølvpapir

Der pakkes ind i sølvpapir

Desværre var der heller ikke nogen af os der havde et garn, som Whiplash….. hvad gør man så…. jo man finder et gammelt tæppe og en saks og får lavet en paryk.

Sådan laves en paryk

Sådan laves en paryk

Der skal klippes MEGET for at lave en paryk ud af et tæppe

Der skal klippes MEGET for at lave en paryk ud af et tæppe

Her er lidt af de ting der indgik i det fine kostume.

Resterne af vores Whiplash kostume

Resterne af vores Whiplash kostume

Baggrund

I original plakaten består baggrunden af en masse avis udklip omkring Tony Stark. Vi valgte at lave vores eget lille præg. Vi samlede alle film plakaterne Fotomalia drengene havde printet ud og gik løs på dem med gaffa tape.

Team mates i gang med gaffatapen

Team mates i gang med gaffa tapen

Lyset

Flere af de sidste lys tutorials jeg har lavet, har været ret simple. Denne gang er det, som det kan ses af lys diagrammet herunder, ikke helt så simpelt.

Klargøring af lyset

Klargøring af lyset

Ironman 2 plakat - lys diagram / opstilling

Ironman 2 plakat - lys diagram / opstilling

Der er til opstillingen her brugt 4 flash lamper i alt. På værd side af vores seje model har vi en Elinchrom softbox på 100×100 cm hvor den yderste diffuser er fjernet. Lampen er Elinchrom RX600. Disse to lamper leverer langt det meste lys på “Whiplash”.

Foran har vi en Elinchrom 70 cm deep octa, igen uden front diffuser. Deep octaen er med for at give lidt fill på fronten af Whiplash og kører på meget lav power.

Vi har også fra fronten en Elinchrom snoot, som giver lidt ekstra lys på ansigtet.

Både deep octa og snoot kører på Elinchrom Quadra packs.

Denne gang har jeg husket at skyde et par behind the scenes billeder af opstillingen.

Ironman 2 behind the scenes - lys opstilling

Ironman 2 behind the scenes - lys opstilling

Ironman 2 behind the scenes - lys opstilling

Ironman 2 behind the scenes - lys opstilling

Ironman 2 behind the scenes - lys opstilling

Ironman 2 behind the scenes - lys opstilling

Klargøring af Whiplash

Klargøring af Whiplash

Der skydes på laaaang afstand

Der skydes på laaaang afstand

Vi skød tethered for bedre at kunne kontrollere resultatet

Vi skød tethered for bedre at kunne kontrollere resultatet

Billedet

Så er det vist ved at være tid til at afsløre resultatet af vores kamp.

Fremvisning på dagen sammen med original plakaten

Fremvisning på dagen sammen med original plakaten

Først et lille før billede så i kan se hvordan vores model startede ud….

Whiplash uden kostume og lys

Whiplash uden kostume og lys

Efter vores anstrengelser blev resultatet…

Ironman 2 - Whiplash plakat

Ironman 2 - Whiplash plakat


Teknik

Billedet er taget med Canon EOS 5D Mark II og Canon EF 135L F2 @ 135mm.

Lukketid: 1/200 sek.
Blænde: F11
ISO: 100

Tak til de seje gutter i min gruppe, var sgu et godt resultat vi fik lavet 🙂

Tak til Fotomalia drengene for en super dag, hjælp med at finde dele til kostumet og lidt ekstra BTS billeder.