Dagens lys tutorial er lavet med et rigtig simpelt setup. Der er kun brugt en flash lampe og en reflektor.

Den simple opstilling er dog krydderet med et lille trick, som giver billedet en mere tredimensionel følelse.

One light portræt

One light portræt

Læs videre og lær hvordan du laver et portræt som dette.

Som sagt er der tale om et rigtig simpelt setup hvor der kun er brugt en flash. Alligevel har jeg lavet to diagrammer for at vise hvordan opstillingen er lavet.

Det typiske lys diagram hvor alt ses oven fra og ned.

Portræt billede - lys diagram

Portræt billede - lys diagram

Det kan ofte være lidt svært at se hvordan de enkelte ting er placeret på denne type lys diagrammer. Derfor har jeg lavet et lys diagram set fra siden. Jeg håber dette lys diagram bedre kan lære dig hvordan lyset til billedet er opstillet.

Portræt billede - lys opstilling

Portræt billede - lys opstilling

Portræt lys

Jeg skal straks beklage min evner som tegner – det har aldrig været min stærke side 🙂

Flashen der er brugt til portrættet er en Elinchrom. Foran sider min hjemmelavede (DIY) beauty dish. Beauty dishen er lavet ud af en Ikea lampe skærm. Se her hvordan du selv kan lave en beauty dish.

Under flashen er en reflektor som er med til at kaste lidt lys tilbage på modellen. Reflektoren er med til at sikre at skyggerne ikke bliver for hårde. Uden ville der komme kraftige skygger fra masken og under hagen. Det ville påvirke portrættet i en negativ retning.

Dybde tricket

Billedet her har en vis dybde over det. Det er muligt at rode med den slags i photoshop. Det gøres ved at bruge forskellige textures, som ligger i et lag over portræt billedet.

Til portræt billedet her er der dog ikke snydt. Jeg har ikke lagt textures på i photoshop. Efterbehandlingen er kontrast og farve justering og ikke andre fancy tricks.

For at skabe dybden har jeg skudt igennem en plexi plade. Pladen blev smidt på jorden og begravet i sand og grus. Efter denne behandling blev den holdt imellem modellen og kameraet. Hvis du kigger på lys diagrammet er det den tynde sorte streg.

Jeg skød altså igennem en plexiglas plade – dette gav mig dybden og den rå feel uden at skulle bruge timer i photoshop.

Teknik

Til portræt billedet har jeg brugt min Canon EOS 5D Mark II og et Canon 70-200L F2.8 IS objektiv @ 200mm

Lukketid: 1/160 sek.
Blænde: F16
ISO: 100

Vil du fotografere portrætter?

Hvis du selv gerne vil lære at fotografere portrætter, men har svært ved at komme igang. Så kan jeg kun anbefale dig at melde dig ind i en fotoklub. Billedet her er skudt til en fotoklub aften. Hvad laver vi i vores fotoklub? Alt muligt spændende 🙂

Spørgsmål og kommentarer..

Har du spørgsmål eller en kommentar så skyd endelig løs herunder.

Husk også at holde dig opdateret om tutorials og nyt på min facebook page Theis Poulsen Photography.