Så er der endelig kommet noget info omkring den nye firmware til Canon EOS 5D Mark II. Desværre er selve firmwaren ikke ude endnu, men Canon har løftet sløret for hvad den vil indeholde.

Canon EOS 5D Mark II

Canon EOS 5D Mark II

Heldigvis har Canon virkelig taget sig sammen og der er tale om en stor opdatering der virkelig tilføjer en masse nyt. Det er kameraets video del som for en kærkommen opdatering.

Jeg har længe været træt af de 30 billeder i sekundet som virkelig er pain in the ass for os i Europa der benytter PAL standarden. Det har Canon heldigvis løst og det er nu muligt at optage med 25fps.

Her er en lille liste over hvad der er nyt:

  • 1920×1080 @ 25 fps
  • 1920×1080 @ 24 fps (23,976)
  • 640×480 @ 25 fps
  • 30 fps ændret til 29,97 fps som matcher NTSC standarden
  • 48Khz lyd optagelse
  • Tilføjet histogram ved film optagelse
  • Mulighed for at bruge Av og Tv til film optagelse
  • Mulighed for manuel indstilling af lyd niveau (inkl. visuelt feedback)

Der er altså ikke tale om nogen lille opdatering. Faktisk er jeg ret overbevist om at det er første gang vi ser så mange ting tilføjet et kamera via en firmware opdatering.

For folk der gerne vil benytte video funktionerne i deres Canon kamera er der heller ingen tvivl om at denne opdatering vil gøre det hele meget nemmere.

Desværre er der ikke blevet plads til optagelse i 1280×720, men med alle de andre nye goodies vil jeg ikke beklage mig. Så slemt er det heldigvis ikke at ned skalere video på computeren.

Canon har allerede nu udvalgte fotografer i gang med at teste den nye firmware. En af dem er Richard Walch som har brugt det ny opdaterede kamera til at lave en lille snowboard film kaldet “I Love my Friends”.

Du kan se videoen og en behind the scenes film lige her.