I dag 14/4-2021 dumpede der et par mails ind fra Canon om lidt nyt de har på vej ud til alle os udstyrshungrende fotografer.

Canon EOS R3

Først og fremmest har Canon annonceret at de arbejder på EOS R3, som bliver en topmodel i deres mirrorless lineup. Det er begrænset hvad vi har fået af specifikationer endnu, men Canon lover at det bliver toppen af poppen. I mine øjne er der ingen tvivl om at Canon her kommer med modstykket til det veludstyrede Sony A1 og Nikons kommende Z9.

Her er hvad vi ved om specifikationerne på Canon EOS R3 på nuværende tidspunkt.

  • Ny, Canon-udviklet stablet BSI CMOS-sensor
  • 30 billeder/sek. med AF/AE-sporing
  • Eye Control Function
  • Registrering af motivets øje og hoved
  • Dual Pixel CMOS AF
  • 1D-seriens vejrbestandighed

Der er altså tale om en ny stacked sensor, som vi også har set det et i både A1 og Z9. Hastigheden med 30 billeder/sek. gør også at det her kamera helt sikkert skyder efter de professionelle sports og nyhedsfotografer. Når det er sagt så syntes jeg godt nok 30 billeder bliver mange og det vil komme til at give en pokkers masse sortering hvis man skyder ret meget på den måde.

Der er selvfølgelig mulighed for face detect og eye-af, som vi allerede kender det fra Canon EOS R5 & R6. Jeg kan kun formode at Canon har fået skruet endnu mere op for det allerede super gode system.

Som noget nyt så vil der være øje styring af auto fokus. Det vil sige at det du kigger på stiller kameraet skarpt på. Det er en funktion vi ikke rigtig har set på digitale kameraer, men som Canon også havde i deres EOS 5 film kamera. Det bliver spændende at se hvordan det virker i den digitale ære. Det vil helt sikkert kræve lidt til vending at bruge da ens øjne ikke skal omkring i søgeren.

Canon EOS R3 bliver som jeg ser det Canon’s nye flagskib. Derfor kan det måske også undre lidt at det ikke kommer til at hede EOS R1. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om Canon holder døren på klem til at komme med noget anderledes. Det kunne være noget højtopløseligt til den anden del af det professionelle marked. Det må tiden vise og det er alt andet lige nok stadig noget ude i fremtiden.

Canon RF 600mm F4L IS USM & Canon RF 400mm F2.8L IS USM

Canon kommer i dag også med en opdatering til deres super teler. De nye optikker følger op på de allerede rigtig gode EF optikker, men kommer nu over på den nye RF platform. Det giver Canon mulighed for at arbejde med blandt andet strøm tilførslen til objektiverne. Dette skulle være med til at give motoren i objektiverne mere power og derfor mulighed for at fokusere hurtigere.

De nye teler er også lavet med en 9 bladet blænde der bevæger sig i 1/8 trin hvilket gør det muligt at lave en blødere overgang i eksponering når man laver video.

Specifikationer RF 600mm F4L IS USM

  • Stor blændeåbning på F4,0
  • L-optik, hvilket er Canons objektivserie med højest billedkvalitet
  • 5,5 blændes billedstabilisering målt efter CIPA standard
  • 9 bladet blænde med 1/8 blændetrin
  • 52 mm drop-in filter
  • 4,2 m nærgrænse
  • Vægt: 3090 gram

Pris 91.679,- eks. moms.

Specifikationer RF 400mm F2.8L IS USM

  • Stor blændeåbning på F2,8
  • L-optik, hvilket er Canons objektivserie med højest billedkvalitet
  • Op til 5 blændes billedstabilisering målt efter CIPA standard
  • 9 bladet blænde med 1/8 blændetrin
  • 52 mm drop-in filter
  • 2,5 m nærgrænse
  • Vægt: 2890 gram

Pris 85.119,- eks. moms

Canon RF 100mm F2.8L MACRO IS USM

Canons velkendte 100mm macro kommer nu også i en RF udgave. Her er der lidt ekstra spændende nyt da optikken faktisk byder på 1.4x forstørrelse hvilket helt sikkert vil være nyttigt for de ivrige macro fotografer. Det giver en god mulighed for at komme virkelig tæt på eller arbejde 1:1 men have mere plads til at sætte lys på ens motiv.

Der er også tilføjet Bokeh-kvalitets kontrol. Det giver mulighed for vælge om området foran eller bagved fokus punktet skal være mest uskarpt. Det bliver spændende at se hvor meget det her betyder ude i virkeligheden om det kan bruges kreativt.

Macroen kommer med billedestabilisering, som kan arbejde sammen med den vi finder i R5/R6. Kombineret skulle det give helt op til 8 blænders stabilisering, hvilket helt sikkert kan være en hjælp ved macro optagelser.