Frølundvej 32 - 7400 Herning26 82 80 96theis@theis.dk

WWPW – Vinder og runner ups

Post 76 of 333

Den anden dag udløb tiden for at deltage i konkurrencen til World Wide Photo Walk. Der er blevet uploadet en stribe super gode billeder.

Jeg har haft den hårde, men spændende opgave at finde en vinder. Det arbejde er nu overstået.

Læs videre og se de tre runner ups og selvfølgelig vinderen…

Først de tre som var lige ved og næsten. De kommer i vilkårlig rækkefølge.

Bowler - af Anders Dalsgaard

Bowler - af Anders Dalsgaard

Et dejligt portræt der passer rigtig godt i sort/hvid. Personen er fanget med et glimt i øjet og skævt lille smil. Anders har fået lavet en rigtig flot konvertering, som bidrager til stemningen om en tid der er forsvundet. Var vi ikke bare alle mere civiliserede da vi gik med bowler hat?

Af Peter Skjold Petersen

Af Peter Skjold Petersen

Peter har fanget et rigtig godt portræt. Jeg er glad for at billedet er holdt i farver, da farve paletten er rigtig godt kontrolleret og er med til at give en god stemning.
Billedet viser tydeligt hvor godt lyset fra et vindue kan være. Jeg for en fornemmelse af at han kigger ud af vinduet og måske ser noget han ikke er helt tilfreds med.
Hvad er der er sket derude og hvorfor står han med armene overkors og det ansigts udtryk?

Workshop - af Søren Faurby

Workshop - af Søren Faurby

Søren har fanget en super stemning i smedens værksted. Lyset er rigtig flot og er med til at give en god dybde i lokalet. Ambolten efterlader ingen i tvivl om hvis værksted vi kigger ind i. De mange deltaljer og flotte konvertering gør billedet spændende at kigge på.

Vinder

Så er det tid til at afslører vinderen. Der var mange gode billeder i konkurrencen, men vinderen stod klart og tydeligt ud og jeg var på ingen måde i tvivl.

Foto Maria Randima

Af Maria Randima

Vinder billedet er taget af Maria Randima. Turen foregik i Den Gamle By og Maria formår med hendes billede at bringe os tilbage i tiden.

Billedet oser af atmosfære og ligner et klassisk maleri. Stemningen af en forsvunden tid skinner igennem og Maria har fanget “modellen” på det helt rigtige tidspunkt.

Stedet, lyset, “modellen” og stemningen går op i en højere enhed og skaber et rigtig flot billede, der giver en følelsen af at kigge ind i et køkken, som det var for mange år siden.

En STOR hånd til Maria.

Hun vinder bogen Light it, Shoot it, Retouch it  af Scott Kelby. Samtidig går hun videre til den internationale konkurrence hvor der er meget store præmier at kæmpe om.

Jeg ønsker Maria held og lykke og tror på at hun har gode muligheder.

Billedet skulle også gerne være i Jyllands Posten Århus i dag onsdag 12/10-11 så der er lidt gratis reklame også :)

Se alle de deltagende billeder her

Se mange flere flotte billeder fra dagen i Den Gamle By

Husk at følge mig på facebook og google+ så du bliver holdt opdateret om nyt på bloggen.

, , , , , , , , , , , , , , ,

7 comments:

Anders Dalsgaard12. oktober 2011 at 12:24Reply

Wow… Det er dælme et flot billede!

Det er jeg bestemt ikke ked af at tabe til.

Kvinden er fanget i det perfekte øjeblik i noget utroligt smukt lys og redigeringen understøtter hele billedet.

Rigtig flot arbejde.

Søren Faurby12. oktober 2011 at 16:58Reply

Kanon flot billede Maria har fanget der .. Bestemt en værdig vinder .. Tillykke, og god vind i den internationale konkurrence Maria ..

Jacob la cour12. oktober 2011 at 21:54Reply

Hej ven.
Mange tak for sidst og STORT tillykke til Maria med første pladsen, SMUKT foto.
Når du / I nu læser videre så vil I sikker tænke ” Dårlig taber”, men nej det er jeg ikke. You can´t win them all. som man siger.
Det jeg gerne vil gøre opmærksom på er, at jeg kan se at vinder billedet og de 3 andre runners alle sammen er motiver relateret til Den Gamle by og ingen af disse billeder er tilfældige “gade billeder”.
Den. 31.08. 2011 i en mail modtaget fra dig kunne vi læse bl. a. følgende.
“Hvad er en photo walk?

En photo walk er et socialt møde imellem fotografer. Man mødes går en tur og fotograferer alt imellem himmel og jord på vejen.”

Altså ingen ord om det du udtaler i JP efter konkurrencen som lyder:
“Det er altid svært at forklare det gode billede, men det skal i hvert fald indeholde en form for historie og også helst sige noget om stedet der er taget på.”
Det kan man sandelig se fra dit valg af billeder, at det er DET du mener, “helst sige noget om stedet der er taget på.”

Konklusionen er, hvis jeg på forhånd viste at jeg skulle gå rundt og fotografer de ansatte i Den gamle bys butikker og får dem til at posere for mig, så ville jeg ikke have gået rundt og fotograferet alt fra bænke til skilte, legende børn og ansatte på stedet. Jeg troede at vi skulle fotografere alt mellem himmel og jord tilfældigvis, denne gang, i Den Gamle by.

Venligste tage det ikke ilde eller personligt, det er ikke meningen med skrivelsen her.
Bare bedre info næste gang.

V.h.
Jacob La Cour

jacob la cour17. oktober 2011 at 10:53Reply

Sjovt at der er gået fem dage uden svar. Vh jacob

theis17. oktober 2011 at 11:21Reply

Der er egentlig ikke noget spørgsmål i din kommentar og jeg ser ikke nogen grund til at kaste mig ud i en diskussion.

Jeg har set din kommentar :)

jacob la cour17. oktober 2011 at 12:01Reply

Jammen tak og god ferie :-)

Maria Randima Sørensen17. oktober 2011 at 19:19Reply

Hej Theis, Anders, Søren og Jacob

Mange tak for de pæne ord om mit billede. Jeg bruger rigtig lang tid på at fotografere, men havde bestemt ikke regnet med at vinde.

Hilsen Maria Randima Sørensen

Menu