Sidste onsdag havde vi i vores lokale fotoklub sommer afslutning. Vi skulle udover at have en grillpølse også skyde nogle portrætter. Der var denne gang sat et 1920’er tema på plakaten.

Vi trak på et par af de i klubben efterhånden kendte modeller og en enkelt ny. Desuden havde vi allieret os med makeup artist Rikke.

Mens Rikke knoklede med makeup’en fik jeg guffet mig en frankfurter og stillet lidt lys op.

Location

Desværre havde vi ikke rigtig fundet nogen super location til vores shoot. Det havde jo været optimalt med et par lysekroner og en flot sal, som passede lidt i stilen. I stedet var vi endt op i en lokal maler biks hvor en af klubbens medlemmer arbejdede.

Ikke et ondt ord om hans arbejdsplads og mange tak for lån af lokaler skal de have, men det var sgu ikke lige stedet.

Man må få det bedste ud af det og i stedet for at bruge en af de grå/sorte baggrunde vi fik stillet op, forsøgte jeg at finde noget at bruge som baggrund. Alt taget i betragtning lykkedes det efter min overbevisning rimelig godt.

1920’er portræt / mode billede

1920'er portært / mode billede

1920’er portært / mode billede

Model: Isabella Bechmann
Makeup: Rikke Hundal Larsen
Fotograf: Theis Poulsen

Udstyr

Opstillingen her er lavet med to lamper og to modifiers.

Der er brugt følgende:

  • Profoto D1 
  • Profoto Softligther (beautydish) med grid
  • Elinchrom RX600
  • Paul C Buff hvid paraply med sort ydre cover.

 

Lys opsætning

Lys diagram - 1920'er mode portræt

Lys diagram – 1920’er mode portræt

 

Diagrammet viser hvordan lyset var stillet op til billedet. Helt tæt på modellen er hovedlyset placeret. Det kommer fra en beautydish på 70 cm med et grid, som pejer ned mod Isabella næsten midt for hende.

Omkring 7-8 meter fra modellen og bag mig står paraplyen. Denne lampes funktion er at bløde skyggerne på modellen op. Lyset fra beautydishen alene var lige hårdt nok.

Billedet er som skrevet tidligere taget i en maler butik. Lyset på baggrunden kommer fra det lys der var i butikken. Det betyder selvfølgelig også det var nødvendigt med en lidt længere lukketid for at få lys nok ind.

Kunsten her at få balanceret lyset i butikken med lyset fra flashen og samtidig for baggrunden så meget ud af fokus som muligt.

Kamera teknik

Billedet er skudt med Nikon D800E og Nikon 70-200 F2.8G ED VR II @ 200mm.

Lukketid: 1/30 sekund
Blænde: F2.8
ISO: 100

Spørgsmål?

Du er som altid meget velkommen til at stille spørgsmål hvis der er noget du ikke forstår eller gerne vil have uddybet 🙂

Husk også at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev i højre side og følge med på facebook.

Fotomalia julekalender 2015 🙂
1920